Visuel tænkning
Der er mange misforståelser omkring visuel-spatial indlæring. I de sidste par årtier er der blevet givet meget lidt opmærksomhed til visuel-spatial indlæring, især inden for uddannelse. I de sidste par år har der dog været et skifte. Flere videnskabelige studier er blevet udført, i hvorledes hjernen og vor hukommelse fungerer. Det er blevet bevist, at ikke alle indsamler og bearbejder information på samme måde.
Hjernens præference
Ved fødslen er ethvert menneske en 100% visuel-spatial lærer. Faktisk kender en baby endnu ikke ord eller sætninger. Den ser kun billeder og bruger dens sanser (se, føle, høre, lugte, smage og opleve).
Som de vokser op, lærer børn at tale. Lyde er knyttet til billeder. Stolen du sidder på er relateret til lydene for ‘s-t-o-l’. Verbal tænkning er en læringsproces.
I løbet af deres spædbarneår udvikler mennesker en klar præference for enten en visuel (visuel-spatial læring) eller en verbal tilgang (auditiv-sekventiel læring). Denne præference forbliver uændret i deres liv og har indflydelse på deres måde at tænke, lære og arbejde på.
Et barn udvikler den verbale tankegang frem til 12-års alderen. Så er der balance, og barnet kan benytte begge læringsmåder: den visuelt-spatiale og den verbale måde at tænke og lære på. Hollandsk forskning indikerer, at 10-15% af børn i den alder mangler tilstrækkelige verbale evner. Årsagerne til dette kan være ordblindhed, lave eller høje kognitive evner, koncentrationsproblemer, AD(H)D, mangelfuld uddannelse osv. Hvis et barn ikke udvikler en balance mellem den visuelle og verbale måde at bearbejde information på, kan skolen blive et problem.
Visuel-spatial tænkning er en generel læringsstil med præference for billeder.
Børn der lærer visuelt-spatialt indsamler og bearbejder information hurtigt og kreativt gennem associationer. De fokuserer på at lære det fulde billede, altså en holistisk indlæringstilgang. De har et stort overblik, arbejder med indblik og forstår nemt komplicerede problemstillinger.
Verbal tænkning er en analytisk, auditiv-sekventiel læringsstil med en sproglig præference.
Børn der lærer sprogligt modtager og bearbejder information i en rækkefølge, analytisk indefra og ud. De fokuserer på detaljer og arbejder struktureret. Denne tankemåde passer godt til vores auditivt-sekventielle uddannelsessystem.
Skole
At visuel-spatial indlæring er stik modsat auditiv-sekventiel undervisning, opleves som et problem af både undervisere og de som lærer visuel-rumligt. Kvikke, motiverede børn dropper ud af skolen, efter årevis af frustrationer, og formår stadig at skabe deres egne karrierer ved hjælp af egne evner. Dedikerede lærere føler sig mere og mere frustrerede, da de ikke kan få et greb om disse elever; ”Hun burde kunne få succes, men af en eller anden grund sker det ikke”.
Erhverv
I erhvervslivet, er der stor efterspørgsel på kreative folk, der er visuel-spatiale og fokuseret på problemløsning og som kan se det store billede. Uheldigvis får denne gruppe af mennesker ikke altid chancen for at vise deres evner, da mange store firmaer har en auditiv-sekventiel struktur og rigide regler. Begge indlæringsmetoder er ved at få mere opmærksomhed indenfor både uddannelse og erhverv; auditiv-sekventiel og visuel-spatial indlæring har brug for hinanden.
Visuel eller verbal præference?
Forestil dig at høre ordet ’træ’. I din fantasi kunne et træ dukke op for dit indre øje: stort, majestætisk og grønt af blade – eller også kan man tænke på bogstaverne i ordet træ (t-r-æ). To helt forskellige måder at lære på, når man hører det samme ord.
Et stort antal mennesker tænker hovedsageligt mundtligt. Det vil sige sprogligt (ord og sætninger). De billeder de ser hører under tankens sprog (ordbilleder). Denne tankegang kan kaldes ‘auditiv-sekventiel læring’, den verbale indlæringsmetode.
Der er dog dem, der ikke bruger sprog (ord og sætninger) som et tankesprog: de tænker i billeder på en ikke-verbal måde. Husk træet i eksemplet ovenfor. Denne ikke-verbale læringsstil kaldes ‘visuel-spatial læring’.
Visuel-spatial læring betyder læring i billeder og oplevelser uden brug af ord og sætninger. Det kan beskrives som spatial læring. Visuelt-spatiale elever ser billeder af situationer og begivenheder, hvor flere dele bliver synlige samtidigt. Følgelig vil visuelt-rumlige elever se tingene som en helhed og opdage en løsning meget hurtigt. At vise løsningen under ord viser sig imidlertid at være problemet.
Tid og sekvens
Visuelt-spatiale elever oplever problemer, når de bearbejder sekventiel information (tid og sekvens). De foretrækker at behandle information samtidigt. I vores uddannelsessystem lægges der vægt på sekventiel informationsbehandling (læsning, stavning, algoritmer og fremgangsmetoder i matematik).
Børn i det 2. skoleår der er visuelt-rumlige elever skiller sig allerede ud i denne proces. De ser og hører ikke ordene i separate bogstaver men ser billederne tredimensionelt og forstår således, hvad et ord betyder. De kan ikke huske, hvad de ser i et ord (bogstaverne, stavningen), men de husker, hvad de ved om det (oplevelse, følelser). For dem er billedet tilstrækkeligt.
Lighed
Visuelt-spaciale elever leder efter ligheder. De tilføjer nye oplysninger til de erfaringer, de allerede har. Deres sind er som et stort spindelvæv af referencer og associationer, hvor al information er forbundet. Billedet i deres sind vil blive forstørret og blive mere kompliceret og mere kaotisk. Det er ikke rigtig velstruktureret. Ny information vil derfor lettere blive husket, hvis der findes en lighed med tidligere erfaringer og/eller viden, som dette kan forbindes med.
Rumlig opfattelse
Visuelt-spatiale elever kan blive desorienterede på grund af deres læringsstil: de opfatter ikke, hvad de ser på, men opfatter, hvad de tænker. Desorientering skyldes, at de tænker ved at bruge alle deres sanser; de ser, hører og føler, hvad de tænker. Derfor oplever de måske, hvad der sker i deres sind, som værende virkelighed.
Ved at bruge desorientering kan visuelt-spatiale studerende observere tingene i deres sind på en tredimensionel måde. De er i stand til at observere deres tanker fra alle vinkler. Derfor er deres rummelige opfattelse så god. De er i stand til at opleve ting i deres tanker og gennem dette få et indblik i ting, som auditive-sekventielle elever ikke kan forstå. Et af de problemer, der kan være forårsaget af desorientering, er impulsiv og hyperaktiv adfærd.