Historie og videnskab

World Game-materialet har en lang videnskabelig historie

 I 1911 udgav HG Wells en bog med navnet ”Floor games”. Heri beskriver han, hvordan han stimulerede fantasien og opfindsomheden hos sin søn ved at bygge byer med træklodser. Hans søn udtrykte både sin personlighed, men også hans fremtidige evner i sin byggestil. Wells bog blev både læst af Margaret Löwenfeld og Melanie Klein.
Wells, HG, Floor Games: a fathers’s Account of Play and its Legacy of Healing, London, 1911. (heruitgave Cloverdale, 2004)

Margaret Löwenfeld var en britisk foregangsmand inden for børnepsykologi og legeterapi. Efter at have læst Wells’ bog søgte hun videre for en måde at skildre børns udtryk og kunne forstå såvel som måle det. Hun lagde særlig vægt på alder i forhold til adfærd og personligt bestemte karakteristika. Hun valgte at dele materialet i et terapeutisk miljø.
Lowenfeld, M. (1954) Lowenfeld Mosaic Test. Londone: Newman Meane.

Melanie Klein var en østrigsk/britisk psykoanalytiker. Hun brugte træklodserne som en base for psykoanalytisk behandling af børn. Legetøjsklodserne var ment som en måde at kunne undersøge, ” hvordan en person ser verden” nærmere.
Klein, Melanie, CAF – Hvert barn betyder noget Löwenfeld, Margaret, Verdens teknikker: Spil i barndommen. Cambridge, 1935

Charlotte Bühler var en tysk udviklingspsykolog på Wiens Universitet.
I 1936 besluttede hun at undersøge behandlingen af det kommende ​​World Game-materiale yderligere. Hun fokuserede på barnets udvikling i forhold til spillet og arbejdede med at standardisere spillet.
Bühler, C & Hetzer, H. Kleinkindertests. Entwicklungstests vom 1.bis 6. Lebensjahr
Leipzig, 1932 Bühler, Charlotte, Practische Kinderpsychologie. Utrecht, 1949
Bühler, C. (1951) Verdenstesten: en projektiv teknik. Tidsskrift for børnepsykiatri 2: 4-2

Samme år nåede World Game til Holland. I årevis blev spillet brugt i den velkendte skole De Werkplaats i Kees Boeke. Dette var en sokratisk ”skole” baseret på Montessori – principperne. De hollandske prinsesser og den tidligere dronning Beatrix var elever der.

 LNJ Kamp var både læge og psykiater på Utrecht Universitet. Her søgte han at definere normer i form af alderskriterier. Deriblandt hvordan aldersgrupper varierer, når de bygger med World Game. Det vil sige at en 4-årig, 8-årig, og 12-årig bygger forskelligt.
Kamp, LNJ, Speldiagnostiek. 1947

Maria Krabbe havde også en stor indflydelse på udviklingen af ​​World Game. Hun arbejdede som taleterapeut i 30’erne og 40’erne i sidste århundrede og var den første hollandske pioner inden for behandling af børn med alvorlige læse- og sprogproblemer. Hun offentliggjorde bogen Beelddenken (visuel-rummelig tænkning) om sine oplevelser med børn med læse- og sprogbarrierer. Hun undersøgte emnet videre, og i 1951 udgav hun Beelddenken en woordblindheid (visuel-tænkning og ordblindhed).

Kategorier

For at konkludere blev World Game anvendt af mange forskellige mennesker i forskellige discipliner som et forskningsværktøj i perioden mellem 1900-1950. På trods af de meget forskellige udgangspunkter fandt de flere ligheder mellem forskningen. Fire kategorier opstod af denne forskning:

1.  Personlighedstræk
2.  Den mentale alder
3.  Det kulturelle   mønster
4.  Barnets indre verden

Dr. PJ (Nel) Ojemann, var pædagog og lærer på Groningen Universitet. Hun var grundlæggeren af ​​det World Game der nu bruges af hundreder af uddannelsespersoner i Holland. I 1955 blev hun opmærksom på World Game fra Kamps udgivelse og kombinerede det med Krabbes forskning om visuel tænkning.

Ojemann så World Game som et forskningsværktøj inden for uddannelse. Hun mente, at det kunne bruges til at forhindre udfordringer under uddannelsen og som læringsvejledning. I de efterfølgende år blev der på grund af hendes forskning og praktiske erfaring i Holland og Belgien lagt stor vægt på standardiseringen og designet af World Game.

Ojemann fandt en forbindelse mellem udviklingen af ​​det 5-1 2-årige barns byggestil i World Game og deres håndtering af ​​bogstaver og tal i deres læringsudvikling. Alt dette resulterede i 1976 i den første manual til observation, drift og vurdering af slutproduktet fra World Game.

Ojemann, PC. Det er forskelligt i den måde, hvorpå den fungerer fra den verden, hvor døren ikke er dyslektisk. Scriptie MO-A Amsterdam 1955

 I 80’erne lavede Ojemann et udkast til udvikling af et Visual Thinking Expert System (visuel tænkning ekspert system). Hun udgav bogen ”Woordblindheid en beelddenken” (Ordblindhed og visuel tænkning).

 I 1994 blev den første hollandske konference om visuel-rumlig tænkning og World Game holdt.
PC Ojemann, Ondersteuning af systemgerelateerde leermoeilijkheden. Tijdschrift voorRemedial Teaching 97/3. 1996-1998
PC Ojemann, J. Ockels, Het wereldspel in perspectief 1996
PC Ojemann, H. Brouwer, T. Kruizenga, Beelddenken bij kleuters (handleiding cursus waarnemen en signaleren) 1996; uitgave Bureau Ojemann
PC Ojemann, H. Brouwer, T. Kruizenga Beelddenken in het onderwijs 1998 (handleiding cursus waarnemen en signaleren)
PC Ojemann Ondersteuning van system gerelateerde leermoeilijkheden 1998 

 I 1996 offentliggjorde Ojemann manualen: Het Wereldspel in perspectief (Verdensspil i perspektiv) og begyndte at uddanne fagfolk i at arbejde med World Game Test.

 I 1999 dimitterede Marion van de Coolwijk som speciallærer og studerende fra Ojemann, og grundlagde Institute Kind i Beeld (barn i fokus). Hun fortsatte uddannelsen med at arbejde videre med verdensspillet efter Ojemanns død i 2003 og skrev bogen ”Beelddenken, visueel leren en werken” (Visuel-rummelig tænkning – indlæring og arbejde).
Hun udviklede også unikke visuelle læringsteknikker og en læsemetode baseret på principperne inden for visuel-rumlig tænkning.

 I 2010 udførte Jaap Murre, en professor i teoretisk neuropsykologi på Amsterdam Universitet, en undersøgelse af visuel og verbal hukommelse i samarbejde med Duke Universitet ”Rise and Decline of Verbal and Visuospatial Memory” (stigning og fald i verbale evner og visuel-rummelig hukommelse)
Denne forskning viser tydeligt, at hukommelsen fra fire år og fremefter viser præferencen for enten den verbale eller visuelle hukommelse, og at et af disse systemer er dominerende resten af ​​dit liv. Næsten 40% af denne dominans er arvet. Forskningen udelukker ikke, at der er en gruppe mennesker, der er dominante i begge læringssystemer.

 I 2015 holdt Linda Silverman og Marion van de Coolwijk en præsentation på en konference for begavelse i Utrecht.  I erkendelse af potentialet for, at World Game kan bruges som en non-verbal teknik til identifikation af begavede børn, tilskyndede Linda Grith Tschorn, grundlægger og formand for Gifted Children Denmark, til at blive uddannet hos Marion i Holland. Grith har administreret World Game til hundreder af danske børn, hvoraf mange er højtbegavede, og fandt ud af, at resultaterne stemmer overens med scoren fra WISC-test.

 I 2017 gennemførte professor Evelyn Kroesbergen, professor i indlæringsvanskeligheder ved Radboud Universitet i Nijmegen, indledte en 2-årig hollandsk undersøgelse for at undersøge, hvordan visuel og verbal tænkning er relateret til akademisk præstation, hvor World Game blev inkluderet: “Beelddenken – an investigation into visual and verbal thinking preferences and skills.
Resultaterne af denne undersøgelse vil blive offentliggjort i nationale og internationale videnskabelige tidsskrifter.

 I april 2018 sluttede en international gruppe af kolleger fra USA, Canada, Danmark og Grækenland sig til Linda Silverman i Dalmose til træning og certificering i World Game-formen Marion. En rubrik blev for nylig udviklet af Grith og hendes mand Johnnie Rasmussen, psykolog, til bestemmelse af begavelse til World Game. Et samarbejde begyndte i at indsamle data med det mål at underbygge en undersøgelse i Holland og Danmark for at finde sammenhængen mellem børns score i World Game og andre aspekter af verbal og visuel tænkning samt akademisk præstation.

 2020 startede hollandske Radboud University Nijmegen en international videnskabelig undersøgelse: ’Characteristics of giftedness: A theoretical background for assessing children with the World Game’ (Karakteristik af høj begavelse: En teoretisk baggrund til vurdering af børn med verdensspillet) af prof. Dr. Ir. EH Kroesbergen. En første forskningsfase i foråret viste tilstrækkelig bekræftelse til at fortsætte og i sidste ende nå frem til en standardiseret identifikation af begavelse med World Game. Undersøgelsen er i øjeblikket i gang.

 I dag bruges World Game af mange speciallærere, psykologer, dygtige specialister og børneterapeuter som en ikke-verbal tilføjelse til vejledning af børn.

Literature:

Andries, C., Ponjaert-Kristoffersen, I., & Portael, V. (1994). Het wereldspel in breder perspectief. In: Symposiumbundel. Beelddenken en het Ojemann wereldspel. ‘s Hertogenbosch.

Arthus, Henri, Psychologie virtualiste: Le village, test d’activité créatrice – Paul Hartmann editeur). (1949)

Bowyer, R. (1975). Expression of thoughts by means of the Lowenfeld sand tray `World material`.

Bühler, C. & Hetzer, H., Kleinkindertests. Entwicklungstests vom 1. bis 6. Lebensjahr.

Bühler, Charlotte, Practische Kinderpsychologie. Utrecht, 1949] Leipzig, (1932).

Bühler, C. (1951) The world test: a projective technique. Journal of child Psychiatry 2:4-23

Coolwijk, Marion, (2003)  Beelddenken, visueel leren en werken. Instituut Kind in Beeld.

Coolwijk, Marion, (2011) Signaleren met het Wereldspel. Instituut Kind in Beeld

Coolwijk, van de M. (2008). Het Wereldspel: veel meer dan spelmateriaal. Praxisbulletin 26/3, november

Coolwijk, van de M. (2011). Diagnosticeren. Uitgeverij Kind in Beeld

Eggers, N. (2001). Diagnostische en Differentiaaldiagnostische mogelijkheden van het Wereldspel van Ojeman: onderzoek bij kinderen met dyslectie en kinderen met NLD. Brussel VUB-licentiaatsverhandeling. Faculteit Psychologie en opvoedkunde.

Hetzer, H., (1980) Spel en speelgoed. Tirion Uitgevers

Kamp, L.J.N., (1946) Speldiagnostiek. Een ontwikkelingspsychologisch en kinderpsychiatrisch onderzoek, proefschrift Universiteit van Utrecht

Kamp, L.N.J., Ambrosius, A.M., & Zwaan, E.J. (1986). The world test: pathological traits in the arrangement of miniature toys. In: Acta psychiatrica Belgica, 86(3), 208-219.

Krabbe, Maria J., (1951) Beelddenken en Woordblindheid.  Van Loghum Slaterus, Arnhem,

Lahpor-Pluymakers M. & P. Span (1994). Begeleiding van hoogbegaafde leerlingen in het voortgezet onderwijs in: Handboek voor Leerlingbegeleiding. Alphen aan den Rijn: Samsom Tjeenk Willink.

Lahpor, M., Ojemann P.C. (1990). Ojemann wereldspel. Tor

Löwenfeld, M. (1954) The Lowenfeld Mosaic Test. London: Newman Meane,

Löwenfeld, M., (1935) World techniques: Play in childhood. Cambridge, (1935)

Mabille,P. (1950) La Technique du test du village, Paris, Presses Universitaires de France. Reprinted: Dufour.

Mucchielli, R. (1960) Le jeu du Monde et le Test du village Imaginaire. Paris: presses Universitaires de France.

Ojemann, P.C. (1955) Het verschil in de wijze van uitwerking van het wereldspel door het al dan niet dyslectische kind.
Scriptie MO-A Amsterdam

Ojemann P.C., Wereldspel, een pedodiagnosticum. Almere, Tor

Ojemann P.C., (1987) Woordblindheid en Beelddenken , Uitgeverij: Van Loghum Slaterus Deventer,

Ojemann P.C. en Sangers A.G., (1990) Kijken naar fouten. Uitgave: Bureau Ojemann

Ojemann P.C., Ondersteuning van systeemgerelateerde leermoeilijkheden. Tijdschrift voor Remedial Teaching 97/3. 1996-1998

Ojemann P.C., Ockels J., (1996)  Het wereldspel in perspectief – Sartorius

Ojemann P.C., Brouwer H., Kruizenga T., (1996)  Beelddenken bij kleuters (handleiding cursus waar­nemen en signaleren) uitgave Bureau Ojemann

Ojemann P.C., Brouwer H., Kruizenga T., (1998)  Beelddenken in het onderwijs

Pickford, R. (1973) (Ruth Bowyer). The versatility of the World Technique. Projective Psychology 18: 21-31

Ponjaert-Kristofferen, I. (1977) Het interactieproces: ouders-kind-leerkracht; een bijdrage tot persoonlijkheidsontwikkeling. Brussel: VUB-doctoraatsscriptie

Portael, V. (1994). Differentiaaldiagnostische mogelijkheden van het Wereldspel binnen een klinische populatie van zes- tot twaalfjarige kinderen. Brussel, VUB-licentiaatsverhandeling. Faculteit Psychologie en opvoedkunde.

Portael, V., & Andries, C. (1999). Het wereldspel als diagnostisch instrument voor ontwikkelingsgestoorde kinderen. In Signaal, Journaal v/d Stichting Integratie Gehandicapten v.z.w, 28, 29-39.

Portael, V., Andries, C., & Kristoffersen, I. (1998). V.U.B. versie van het Ojemann Wereldspel. Brussel: V.U.B.

Ponjaert-Kristofferen, I. (1977) Het interactieproces: ouders-kind-leerkracht; een bijdrage tot persoonlijkheidsontwikkeling. Brussel: VUB-doctoraatsscriptie

Sermijn, J. (2000). Diagnostische en Differentiaaldiagnostische mogelijkheden van de VUB-versie van het Wereldspel van Ojeman bij een klinische populatie van vijf- tot tienjarige kinderen met ADHD, PTSS, POS. Brussel, VUB-licentiaatsverhandeling. Faculteit Psychologie en opvoedkunde.

Wells, H.G., (1911) Floor Games: a fathers`s Account of Play and its Legacy of Healing, London,

Wereldspelcursus (1992-1993). Persoonskenmerken en ontwikkelingskenmerken. Wassenaar: BD Maria Krabbe stichting.

Wijlick van, M. (1936) Die Welt des Kindes in seiner Darstellung World Techniqe. Vienna: Josef Eberle.